Som alle ved, er der ingen gæste-p-pladser i vores nærområde. Derfor oprettede Parkeringsforeningen for godt to år siden et elektronisk booking-system.
Ideen er, at hvis man i en periode ikke bruger sin p-plads, kan man melde den ”ledig” i systemet, så andre kan låne den til f.eks. gæster. Og er man med i systemet, så kan man låne andres pladser til sine egne gæster.
Det virker rigtigt godt – hvis altså medlemmerne benytter det!
Mange medlemmer har meldt sig ind i systemet, men jo flere der er med, jo større chance for, at du kan låne en p-plads, når din tante kommer på besøg.
Og til dig, som allerede er med i systemet: Husk at melde din plads ledig, hvis du ikke bruger den. Selv nogle timer kan være en stor hjælp for andre.
Og en dag er du selv den, som vil være glad for at kunne låne en plads til dine gæster.
Hvis du endnu ikke er med i booking-systemet, må du meget gerne melde dig ind.
Du kan læse mere om det i vedhæftede PDF’er.
Venlig hilsen
Bestyrelsen